-
-
-
-
-
-
-
-
-

Du er her: Forsiden - Nyheder


2/11-2012
Derfor er din stemme vigtig

Lørdag den 3. november 2012, stemmes der om den nye politiske struktur i DGF på årets repræsentantskabsmøde i Idrættens Hus i Brøndby. Hvis du som forbundsledelsen ønsker et DGF i fortsat udvikling og med væsentlig større fokus på breddearbejdet, så mød op og stem ja til forslaget.

Efter en lang og seriøs proces, der blandt andet har omfattet dialogmøder med enheder og foreninger, skal der nu foretages den endelige beslutning om en strukturændring i DGFs politiske organisation.

Vision og synlighed
DGFs vision om at blive den foretrukne udbyder af organiseret gymnastik for alle, kan kun lykkes hvis vi har en struktur der understøtter denne vision. Derfor handler strukturforslaget overordnet om en større lokal synlighed via de nye regioner, og et ønske om, at alle DGFs enheder skal være repræsenteret i den nye bestyrelse (nuværende forbundsledelse).

Din forening kan stadig nå at få indflydelse
Du behøver ikke at have tilmeldt din forening til repræsentantskabsmødet, alle foreninger der har betalt kontingent er velkomne og stemmeberettigede – se her hvor mange stemmer din forening har.

DERFOR – mød op på mødet i morgen i Brøndby og få indflydelse på DGFs fremtid
og derved på din forenings hovedorganisation.
Få mere at vide
Se alt relevant materiale som dagsorden og strukturforslag, her
Kontakt direktør Jan Donde, jdo@dgf.dk, tlf. 2227 4753, såfremt du skulle være i tvivl om indholdet.
Kontakt elite- og direktionssekretær Joan Brith Arrildslund, joa@dgf.dk, tlf. 4326 2605 vedr. tilmelding eller andet praktisk vedr. deltagelse