
12/9-2012 Vil I tjene ekstra penge til foreningen?Nu har foreningen mulighed for at tjene penge til udstyr, stævner eller andre aktiviteter og samtidig støtte et godt formål. Sidste år tjente danske gymnastikforeninger 267.614 kr.
I 2011 var 31 gymnastikforeninger tilmeldt Julelotteriet, og de tjente tilsammen 267.614 kroner. I alt var 595 foreninger og skoleklasser tilmeldt, som tilsammen tjente hele 3 millioner kroner, så der er gode penge at hente.
Fakta om julelotteriet Julelotteriet finder sted fra. d. 31. oktober til d. 24. december 2012. Man kan bestille flere lodder i hele salgsperioden og altid returnere usolgte lodder. Der er således ingen risiko forbundet ved salget.
Julelotteriet er et godt og risikofrit tilbud til børn og unge i foreninger og idrætsklubber. En mulighed for at tjene penge og samtidig støtte Børnehjælpsdagens arbejde for de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark. Et lod koster 20 kroner, hvoraf der ryger 8,50 krone direkte i fælleskassen. Du kan læse mere om Julelotteriet i pressemeddelelsen, som du finder via dette link.
|