-
-
-
-
-
-
-
-
-

Du er her: Forsiden - Nyheder


9/8-2012
Mød DGFs nye udviklingskonsulent

Med flere års erfaring med bestyrelsesarbejde i foreningslivet og som instruktør, kender Camilla til de udfordringer der kan opstå i en gymnatikforening. Fastholdelse og rekruttering af instruktører, hal fordeling og programplanlægning, er blot nogle af de udfordringer man møder i en forening, og er noget af det Camilla har god erfaring for at løse.

 Camillas primære opgaver, bliver at servicere og rekruttere, nye og eksisterende foreninger i Nord- og Midtjylland med de produkter som DGF har på hylderne. Produkter som Camilla har prøvet på egen hånd, og derfor kender særdeles godt. Med bopæl og hjemmekontor i Silkeborg vil Camilla være tæt på foreningerne i området.

 Fra DGFs hovedkontor i Brøndby, udtaler Camilla:

’Som nystartet udviklingskonsulent, sidder jeg lige nu her på hovedkontoret i Brøndby, i OL stemning. Jeg glæder mig rigtig meget til at servicere Jer i foreningerne, fortælle om alle vores gode tilbud, besøge Jer og give inspiration til bestyrelsesarbejde og instruktørarbejde.’

 Camilla udtaler også, at ’foreningerne skal være meget velkomne til at kontakte mig, og ellers ringer jeg nok og hører til dem’

 Kontakt Camilla på cfi@dgf.dk eller mobil 2916 9918

Læs mere