8/8-2012 Ændringsforslag til ny politisk strukturForbundsledelsen fremsætter ændringsforslag til ny politisk DGF struktur.
Efter en lang og seriøs proces, der blandt andet har omfattet dialogmøder med enheder og foreninger, er forbundsledelsen nu enige om at fremlægge forslag til en ny politisk struktur i DGF.
Overordnet handler strukturen om større lokal synlighed og at alle DGFs enheder skal være repræsenteret i bestyrelsen.
Elementerne der er indgået i de nye strukturovervejelser er primært kommet fra foreningsanalysen fra august 2010, DGFs vision og målsætninger vedtaget på repræsentantskabsmødet i 2010 og det heraf følgende Strategikatalog 2012 – 2015.
Præmisserne for en ny struktur, skal: - Sikre tilgængelighed til DGFs tilbud til foreninger såvel som enkeltmedlemmer - Befordre øget aktivitet på området for gymnastik uden konkurrence - Sikre konsensus i DGFs konkurrenceudbud - Sikre ligeværdighed mellem konkurrenceaktiviteter og aktiviteter uden konkurrence - Sikre hurtige beslutningsgange - Skabe synlighed i HELE ”Gymnastik – Danmark” - Understøtte visionen om at blive Danmarks foretrukne udbyder af organiseret gymnastik for alle.
Byggeklodserne: Enhederne i det nye strukturforslag består af:
DGFs bestyrelse med 12 medlemmer sammensat af:
- Forbundsformand
- Næstformand
- Formand for UIG
- Formand for UTT
- Formand for URG
- Formand for UTG
- Formand for GfA (Gymnastik for Alle), det gamle UBG
- Formand for Rope Skipping
- Formand for Sports Acro
- Formanden for DGFs Eliteudvalg
- 2 repræsentanter fra de regionale enheder
Herudover er DGFs direktør tilknyttet bestyrelsen uden stemmeret.
De nuværende projektgrupper Rope Skipping og Sports Acro får status af aktivitetsudvalg og bliver repræsenteret i den nye bestyrelse.
Bestyrelsen erstatter den nuværende forbundsledelse.
DGFs ledelse med 5 medlemmer sammensat af: - Forbundsformand
- Næstformand
- Direktør
- Elite –og Talentchef
- Udviklingschef
Samtidig nedlægges det nuværende forretningsudvalg og direktion.
Nyt markant udvalg ”Gymnastik for Alle” Breddeudvalget skifter navn til ”Gymnastik for Alle” og får 9 medlemmer: - Formand
- Næstformand
- Medlem
- 1 repræsentant fra hver af de regionale enheder.
Gymnastikken er omdrejningspunktet i udvalgets opgaver og udvalget skal endvidere fungere som koordinerende udvalg i samarbejde med de regionale enheder.
Udvalgets opgaver bliver blandt andet at udvikle og tilbyde aktiviteter, som skaber værdi for gymnaster og foreninger – og som brander DGF som et forbund med ”gymnastik for alle”.
Fra 4 kredse til 6 regioner DGFs regionale led får nye opgaver og skal medvirke til at skabe en større lokal synlighed. Mest markante ændring bliver, at ansvaret for de regionale konkurrencer fremadrettet alene ligger i respektive aktivitetsudvalg.
Aktivitetsudvalgene skal udover danske mesterskaber og forbundsmesterskaber, udbyde mesterskaber regionalt baseret på det geografiske medlemspotentiale.
De 6 regionsformænd skal vælges på DGFs repræsentantskabsmøde og 2 af disse vælges af repræsentantskabet som regionernes repræsentanter i bestyrelsen.
Regionernes opgaver matcher langt hen ad vejen opgaverne i det nye ”Gymnastik for Alle” udvalg. Herudover kan eksempler på opgaver være: - Fælles opvisningsdage - Konkurrence i opvisningsgymnastik - Regionshold til danske, event delegationer - Kursus/workshops inden for både nye og kendte gymnastikarter
Økonomi De 6 regioner vil få eget budget, der afspejler enhedens drift, opgaver og udviklingspotentiale. Forbundsledelsen fremlægger forslag om de regionale budgetter og regnskaber skal være en integreret del af DGFs koncernregnskab og at DGF fremover udelukkende opererer med én egenkapital og ikke som i dag, hvor hver kreds disponerer over egen kapital.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til forslaget, så kontakt direktør Jan Donde, jdo@dgf.dk, tlf. 2227 4753
|