Praktiske oplysninger kurserAfbud: Alle afbud skal ske skriftligt via e-mail til dgf@dgf.dk eller brev. Et rettidigt afbud skal være DGFs kontor i hænde senest 1 måned før kursusstart, hvorefter det fulde kursusgebyr refunderes.
- Ved afbud mindre end 1 måned før og frem til 1 uge før kursusstart tilbageholdes kr. 300,-. Er kursusprisen mindre end kr. 300,- tilbageholder DGF det fulde beløb.
- Ved afbud mindre end 1 uge før kursusstart tilbageholdes det fulde kursusgebyr.
- Indsendes lægeerklæring returneres det fulde kursusgebyr, uanset tidspunkt for afbud.
Aflysning: DGF forbeholder sig ret til at aflyse et kursus, såfremt deltagerantallet er mindre end den minimumgrænse, der er sat for deltagerantal. Oplysning om aflysning af kursus gives så snart aflysning er vedtaget. Tilbagebetaling af kursusgebyr vil altid tilgå medlemsforeningen, med mindre andet er aftalt.
Bekræftelser: Du og din forening modtager en bekræftelse pr. e-mail umiddelbart efter tilmeldingen. Meddelelse om betaling tilgår kassereren i din forening, såfremt du har angivet medlemsforening. Ellers tilgår den dig selv. Hvis du selv skal betale, skal dette meddeles din kasserer i foreningen, såfremt du har opgivet en medlemsforening.
Betaling: Deltagergebyret skal være DGF i hænde senest 1 måned før kurset, eller i henhold til tilmeldingsfristen. Såfremt du er tilmeldt i eftertilmeldingsperioden eller på den sidste dag i den ordinære tilmeldingsperiode, skal betaling ske senest 3 dage efter tilmeldingen. Såfremt betaling ikke er foretaget jf. dette, vil betalingspåmindelse blive sendt pr. e-mail.
Betalingspåmindelser og rykkerskrivelser
Rykkerskrivelser kan udsendes, såfremt DGF ikke har modtaget betaling jf. oplyste betalingsfrister, dog vil en betalingspåmindelse (uden rykkergebyr) altid blive sendt først.
Priser: På alle kurser er der en medlems-rabat for DGF-medlemmer. Denne fratrækkes automatisk prisen, når du vælger medlemsforening. Er din forening ikke medlem af Danmarks Gymnastik Forbund, så kan de hurtigt blive det her. På alle GYMFIT kurser, er der iøvrigt 3 for 2 ordning - se mere under Rabat
Program m.m.:Senest fem dage før kursusstart sender DGF praktiske oplysninger og evt. program til kursisterne. Denne information udsendes pr. e-mail og sendes direkte til kursisten. Husk i øvrigt altid at holde øje med www.dgf.dk, idet ændringer og anden information vedr. kurset vil blive opdateret her.
Rabat
Tilmeld 3, betal for to på alle GYMFIT ® kurser . Gælder på kursusgebyret, svarende til kr. 350,- Navn og mailadresse på foreningens tredje deltager mailes til kursussekretær Anita Lynge Bentved efter tilmelding af de første 2. Rejseudgifter:Alle rejseudgifter sker for din egen eller din forenings regning.
Spørgsmål i øvrigt:
Under hvert kursus er der tilknyttet en kursussekretær, som du kan kontakte vedr. tilmelding, betaling og andre praktiske spørgsmål.
Tilmeldingsfrist: Hvis intet andet er anført, er tilmeldingsfristen en måned før kursusstart. DGF kan opkræve et eftertilmeldingsgebyr - typisk kr. 100,00 - ved tilmelding efter fristen, men kan dog ikke garantere plads på kurset.
Tilskud ved kurser under Træneruddannelsen: Du har mulighed for at søge tilskud hos din kommune eller DIFs amtskreds ved Træneruddannelsen. Som dokumentation for betaling af kurset udleveres der en kursuskvittering på kurset.
|
| Overblik |
| Kursusoversigt |
| Kursussekretær |
Her får du en oversigt over praktiske oplysninger og betingelser for kurser der afholdes af DGF. |
|