-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

Du er her: Forsiden - KONKURRENCE - Idrætsgymnastik (UIG) - Konkurrencelicens

Konkurrencelicens

For deltagelse i en konkurrence under Danmarks Gymnastik Forbund, på regions- eller forbundsniveau, kræves der gyldig konkurrencelicens.

Hvornår skal licensen løses?
Din licens skal løses 3 uger inden konkurrencen.

Licensen kan dog ekstraordinært løses i perioden mellem 3 ugers fristen og frem til samme dag for afvikling af konkurrencen.  I dette tilfælde koster licensen dog 500 kroner og du skal kontakte DGF på dgf@dgf.dk med oplysning om navn, forening og dato for den konkurrence, du skal anvende licensen til. Du vil herefter modtage link til brug for betaling. (Udelukkende Dankort)

Arrangøren kan også hjælpe dig med linket på selve konkurrencedagen, hvor DGF´s administration normalvis ikke besvarer henvendelser på dgf@dgf.dk.

Licensregler og priser (indenfor 3 ugers fristen) er som følger:

  • Løsning af licens senest 1. november,
    Kr. 200,-
  • Løsning af licens efter 1. november,
    Kr. 220,-

Licensen løses én gang om året og er gyldig i ét år fra 1.august – 31. juli. Licensen er personlig, men kan også løses af foreningen, på vegne af gymnasten.

Har du iøvrigt spørgsmål til licenser, kontakt da Joan Brith Arrildslund
 
Hvornår skal licensen benyttes
Gymnastens licensnummer skal benyttes ved konkurrencetilmelding på hjemmesiden. Licensen kan anvendes til alle Danmarks Gymnastik Forbunds konkurrencer på tværs af aktiviteter/discipliner.
 
Hvordan løses licensen?
Licensen er personlig og løses derfor af den enkelte gymnast. Foreningerne har dog også mulighed for, på vegne af gymnasterne, at løse licensen.

Licensperiode
Gældende licensperiode er fastsat til: Perioden 01.08.12 – 31.07.13
 
Betaling
Licensen løses med Dankort via ovenstående links til tilmeldingsmodulerne. Når betalingen er gennemført, vil licensnummeret fremgå af en bekræftelsesmail. Der kan kun anvendes VISA/DK-kort til kortbetaling.

Foreningerne har mulighed for at betale licenserne via homebanking - vær opmærksom på at betalingsfristen er samme dag som licensen løses og at licenserne ikke er gyldige førend DGF har registreret betalingen.

Siden opdateres af Katja Thygesen