-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

Du er her: Forsiden - KONKURRENCE - TeamGym (UTG)

TeamGym - det populære mix

  • Det perfekte mix af rytmiske bevægelser og kraftfulde spring
  • Holdsport for mænd, kvinder og mix
  • Primært en europæisk disciplin
Læs her hvad TeamGym er, og vil du vide mere, så kontakt sportskoordinater Anne Wium
 
Hvis du både er til rytme og spring, er TeamGym gymnastikken det perfekte valg. Det er samtidig den mest populære gymnastikform i DGF.

I TeamGym træner du det rymtiske og det kraftfulde. Det betyder, at træningen er alsidig og både fokuserer på koordination, rytme og kraft. Teamwork og teknik spiller en stor rolle i konkurrencer.

Tre-benet konkurrence
TeamGym er en holdsport, hvor du:
  • Laver en rytmisk serie til fri musik
  • Springer på måtte. Her sætter du en række spring sammen til én samlet serie
  • Springer i trampet, som er en lille skrå trampolin. Her laver du f.eks. en salto
Alle konkurrencer foregår som hold af 6-12 gymnaster i enten herre-, dame- eller mixrækken. På mixholdene skal der være 50 pct. af hvert køn.

Inden konkurrence skal holdene anmelde deltagere, spring og beskrive den rytmiske serie. I konkurrencen får man point for:
  • Komposition: Indhold og sammensætning af gymnastiske og akrobatiske elementer
  • Sværhed: Momenter og sammensætning i hvert redskab
  • Udførelse: Hvordan momenterne udføres
Find en TeamGym forening nær dig her.

Siden opdateres af Anette Jentzsch