Foreningen i formForeningen i form er kurser, der stiller skarpt på foreningens administration og ledelse - for det betaler sig at have styr på dette. Saml bestyrelsen og få et kursus hjemme i foreningen. Vælg det kursus I har behov. Der er følgende fem kurser at vælge imellem: Sådan gør vi Få styr på hvem, der gør hvad og hvornår på året, hvilke opgaver ligger. Oplev hvordan overblikket over driftsrutiner og organisering i foreningen giver: - en mere effektiv hverdag - færre misforståelser - nemmere overlevering - lettere rekruttering af nye bestyrelses- og udvalgsmedlemmer Det vil vi Kig i krystalkuglen og bliv klar i spyttet om, hvor jeres forening er på vej hen. Få styr på vision, mål, strategi og få lagt en udviklingsplan, der viser vejen frem mod jeres drøm, så: - det ikke er tilfældigheder, der sætter kursen - ambitioner og drivkraft får lov til at fylde - motivationen for ’det lange seje træk’ øges Kom med Frivillige er foreningens grundstof. Det kræver et konstant fokus, at være velforsynet. Få konkrete værktøjer til arbejdet med rekruttering, der sikrer: - at indsatsen gribes systematisk an - allokering af de nødvendige ressourcer - øget bevidsthed om vigtigheden af dette arbejde Velkommen Uden medlemmer, ingen forening. Men hvem er de egentlig, har vi nok og hvordan har vi det i grunden med dem? Bliv klædt på til det afklarende arbejde og mærk hvordan ’brikker falder på plads’, når det gælder spørgsmålene om: - tilbud, serviceniveau og prispolitik - hvor mange er nok - forventninger til medlemmer
Unge på banen
Åbn op for foreningens unge og lad dem byde ind. Oplev hvordan de unge i foreningen bobler af initiativ og virkelyst, når blot de bliver givet plads og albuerum. Få øjnene op for den ressource de unge er og få konkrete værktøjer til at sætte de unge igang med aktiviteter, der: - fastholder de unge i foreningen - giver de unge iværksættere kompetencer til CV'et - skaber flere frivillige i foreningen Alt det praktiske
- Målgrupper: kurserne er målrettet bestyrelsesmedlemmer
- Tid og sted: hvert kursus varer tre timer og foregår hjemme i egen forening
- Kurser koster 2.000 kr. (inkl. kursusmateriale)
HUSK, I også har mulighed for f.eks. at gennemføre to kurser på samme dag, og kombinere dem som I ønsker.
Et kursus kan fungere som første step i en udviklingsproces i din forening. En sådan proces forløber over en sæson (ca. 6 mdr.) og inkluderer konsulentbistand efter behov (dog max. 5 timer). Processen koster 3.000 kr.
|