Kort om DGFGymnastik findes i alle afskygninger og i alle dele af landet. Det afspejler sig i vores organisering, hvor vi tilgodeser flest mulige behov hos foreninger og gymnaster. RepræsentantskabetØverst i beslutningshierarkiet finder du repræsentantskabet. Det er alle vores medlemsforeninger, som en gang årligt godkender regnskab, budget og fremtidige planer, på repræsentantskabsmødetDGFs organisering
På repræsentantskabsmødet i 2012 blev der vedtaget en ny politisk struktur i DGF. Dette betød at det daværende forretningsudvalg og direktion blev erstattet af en ledelse, og at forbundsledelsen blev erstattet af en bestyrelse.
Bestyrelsen består af Forbundsformanden, Næstformanden, Formænd for alle syv aktivitetsudvalg og to Regionsformænd. Herudover er direktøren tilknyttet bestyrelsen, dog uden stemmeret. Se medlemmerne her.
Ledelsen består af Forbundsformanden, Næstformanden, Direktøren, Elite- og Talentchef, Udviklingschefen og Event- og PR-chefen
Aktivitetsudvalg
Formanden for ovenstående udvalg vælges på DGFs repræsentantskabsmøde, valg til øvrige post vælges på aktivitetudvalgenes årsmøder der afholdes dagen efter repræsentantskabsmødet. Gymnastik for Alle udvalget, afholder deres årsmøde i december/januar.
Udvalgene beskæftiger sig med de nævnte konkurrencediscipliner, dvs. alt fra udvikling af reglementer, uddannelse af trænere og dommer og afholdelse af konkurrencer til forskellige breddeaktiviteter inden for disciplinerne.
Gymnastik for Alle (GfA)
Det tidligere UBG (breddeudvalget) skiftede i 2012 navn til Gymnastik for Alle. Omdrejningspunktet for GfA er breddegymnastikken i DGFs foreninger. Udvalgets opgaver bliver blandt andet at udvikle og tilbyde aktiviteter, som skaber værdi for gymnaster og foreninger - og som brander DGF som et forbund med Gymnastik for Alle.
Medlemmerne i GfA består af en formand, næstformand, medlem, samt én repræsentant fra hver af de seks regioner. GfAs medlemmer sammensættes i forbindelse med det første Gymnastik for Alle møde, der afholdes i januar 2013, dog er formanden allerede valgt.
Regioner
Fra den 1. januar 2013 nedlægges kredsene i DGF og seks nye regioner opstår. De seks regioner er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Fyn, Region Sydjylland, Region Midtjylland og Region Nordjylland.
|