DGFs JubilæumsfondMangler foreningen penge til eksempelvis kurser, redskaber eller rejser, så kan I ansøge DGFs jubilæumsfond om penge hertil.
Én gang om året udlover fonden 5.000 kr. til støtte til et godt formål – måske til jeres foreninge.
Både foreninger, trænere og gymnaster kan søge støtte fra Jubilæumsfonden, og det er ikke et krav, at foreningen er medlem af Danmarks Gymnastik Forbund.
Hvad ydes der støtte til? • Til kurser og uddannelse indenfor gymnastik • Til redskaber, musikanlæg og lign. gymnastikrekvisitter • Til gymnastikrejser for individuelle eller hold • Til stævner, opvisninger og konkurrencer
Hvordan søger vi fonden om penge
Ansøgning om fondsmidlerne skal sendes til DGF senest 1. december, på dgf@dgf.dk.
Hvor kommer pengene fra Fonden er et resultat af sammenlægningen af fondene "Ellen Th. Olsens Mindelegat til fordel for Dansk Gymnastik-Forbund" og "Generalmajor P. M. Knudsen og Hustrus legat til fordel for Dansk Gymnastik-Forbund".
Hvem beslutter hvem der modtager legatet?
Uddeling af fondsmidler besluttes af fondens bestyrelse, DGFs forretningsudvalg.
Hvornår uddeles pengene
Vurdering af ansøgningerne foretages i december måned. Modtageren af legaet kontaktes direkte, og offentliggøres her på hjemmesiden i januar måned.
|